Persondatapolitik
Denne persondatapolitik indeholder oplysning om, hvordan Rysgaard Advokater behandler personoplysninger i forbindelse med til brug for varetagelse af klienters interesser.
1. Dataansvarlig
Dataansvarlig er:
Rysgaard Advokater Advokatanpartsselskab
Toldbodgade 55B, 3. sal
1253 København K
Cvr.nr. 31 87 35 84
Tlf. 31 44 31 05
E-mail: TRR@Rysgaardadvokater.dk
2. Rysgaard Advokaters indsamling af data
Som klient hos Rysgaard Advokater vil du blive bedt om en række oplysninger om dig. I første omgang vil det være almindelige personoplysninger, som navn, adresse, mail og telefonnummer. I sager om f.eks. køb af fast ejendom vil vi tillige anmode dig om at oplyse dit cpr-nummer, og i visse sager som kræver det, vil vi anmode om kopi af billede-id og sundhedskort, da reglerne om hvidvaskning kan kræve dette af os.
​
Under håndtering af sager for vores klienter kan det også forekomme, at vi modtager oplysninger om dig fra andre parter i sagen.
​
Vi benytter kun de persondata vi har om dig til behandlingen af din sag og til at overholde de regler, som gælder for driften af Rysgaard Advokater. Det er f.eks. de advokatetiske regler, hvidvaskningsloven og bogføringsloven.
​
Det kan være nødvendigt at videregive nogen af de oplysninger, som vi har modtaget, til andre parter i sagen. Det er dog vigtigt at understrege, at vi kun videregiver de oplysninger, som er nødvendige for håndteringen af din sag, eller hvis vi efter lovgivningen er særskilt forpligtet til at afgive oplysningerne.
​
3. Rysgaard Advokaters sletning af indsamling af data
​
De data vi modtager vil blive opbevaret sikkert i op til 10 år efter sagens afslutning, da det ansvar vi som advokater har for korrekt rådgivning i nogle tilfælde først forældes efter 10 år. Der vil dog ske sletning af oplysninger indhentet efter reglerne i hvidvaskningslovgivningen 5 år efter sagens afslutning.
​
Du har efter reglerne i persondatalovgivningen ret til indsigt i de personoplysninger vi opbevarer om dig, og ret til sletning og ret til berigtigelse i det omfang dette ikke er i konflikt med Rysgaard Advokaters pligt til opbevaring af oplysningerne. Du kan kontakte kontoret herom på mail TRR@Rysgaardadvokater.dk eller telefon 31 44 31 05.
4. Klagemulighed
Såfremt du er uenig i vores måde at håndtere dine personoplysninger på, har du endvidere mulighed for at indbringe klage til Datatilsynet: www.datatilsynet.dk.
​
